Ord og begreber om edderkopper
Udarbejdet af Kaj Nissen
Ord med kursiv er beskrevet andre steder i listen.
e = ental; f = flertal
Listen af ord er lang, men dog ikke fuldstændig, især hvis du anvender tekster på andre sprog end dansk. Er der engelske udtryk, du ikke finder forklaring på, så kan vi henvise til:
Wikipedia.org/wiki/Glossary_of_spider_terms
Flere forklarende figurer tilføjes senere (vær tålmodig 😉)
Abdomen: kaldes også opisthosoma; bagkrop, den bagerste del af en edderkop.
Adult: det kønsmodne stadium. Først i dette stadium ses færdigudviklede genitalier.
Alveolus: den lille hulning, hvori trichobotriet sidder.
Analtuberkel: = efterbagkrop.
Anterior: forrest; fortil. Modsætning til posterior.
Apex (f = apices): spidsen af en struktur. Se også apical.
Apical: refererer til spidsen (apex) af en struktur.
Apophyse: (f = apophyser): et fremspring eller vedhæng, der ændrer den generelle cylindriske eller kugleagtige form af en sklerit. (Engelsk: apophysis, f = apophyses).
Araneomorphae: den underorden af edderkopper, der rummer alle andre, danske arter end Nordisk Fugleedderkop (Atypus affinis). Kaldes ”Egentlige edderkopper” eller ”Ordinære edderkopper”, men det er ikke gode navne, da fugleedderkopper jo også er edderkopper, der blot tilhører underordenen Mygalomorphae.
Becherhaare: = tysk ord for trichobotrier.
Ben består hos edderkopper af 7 segmenter: coxa, trochanter, femur, patella, tibia, metatarsus og tarsus. Benene nummereres forfra: I = forreste benpar, IV = bagerste benpar. Tibia IV henviser således til tibia på bagerste ben, metatarsus I til metatarsus på ben I osv.
Bikløer: buede, savtakkede, tykke hår, der sidder ved kløerne på arter, der har tre kløer.
Bladtrachéer: = boglunger.
Boglunger: respiratoriske organer placeret foran (i nogle tilfælde også bagved) den epigastriske fure på den ventrale side af abdomen på edderkopper. Kaldes også bladtrachéer. Åbner i en snæver sprække. Boglungen dækkes af en dækplade, branchial operculum.
”Boksehandsker”: populært udtryk for hanedderkoppers fortykkede spidser på palperne. De fungerer som sekundære parringsorganer. Læs mere under palpe.
Branchial operculum (f = branchiale opercula): en hård, hårløs plade, der dækker boglunge
Brystplade: = sternum.
Bugskjold: = sternum.
Bulbus (f = bulbi) eller bulbe: kompleks struktur på det distale segment på hanedderkoppens palpe. Bulbus er meget komplekst bygget og sammen med andre dele af palpen meget forskellige fra art til art. Palpernes udseende er derfor den vigtigste karakter til artsbestemmelse af hanner. De fleste arter har en bulbe, der er dannet af tre grupper af scleriter, der er adskilte fra resten af palpen og hinanden af elastiske blærer, der kaldes haematodochae.
Bulbedækket: = cymbium.
Ben og pedipalpe hos edderkop. Efter original af James Henry Emerton,
CC BY-SA 4.0
Calamistrum: karteapparat; en ”kam” af børstelignende hår: en række modificerede setae på metatarsus IV hos cribellate edderkopper; bruges til at ”rede” silken, der produceres af cribellum.
Carapace: (tysk: Carapax; engelsk: carapace): betegnelsen for den store sklerit, der som et rygskjold dækker cephalothorax, den forreste del af kroppen på en edderkop. Vi anvender oftest det engelske udtryk på dansk.
Cephalothorax: kaldes også prosoma; forreste del af kroppen på en edderkop. På oversiden dækket af carapace; bærer øjne, ben og munddele.
Chelicerae (e = chelicera) eller chelicerer (e = chelicer): det første par vedhæng forrest på edderkops cephalothorax. De består af et basalt segment, patron og et distalt segment, der er udformet som en giftkrog. Chelicererne kaldes i ældre litteratur for mandibler.
Cheliceral fure: = klofure.
Chitin (= kitin): den hårde, beskyttende, halvgennemsigtige substans, som danner cuticula.
Clypeus: mellemrummet mellem den forreste kant af carapax og de forreste øjne (”pandebånd”
Colulus: kort, mediant fremspring lige foran spindevorterne. Anses for at være en modifikation af cribellum. Sammenlign med efterbagkroppen, der sidder bag (over) spindevorterne.
Coxa (f = coxae). Hofte; Det proximale (inderste) led på ben og palper.
Cribbellate: edderkopper, der har et cribellum. Ecribellate er edderkopper, der ikke har et cribellum.
Cribellum: spindeplade, placeret foran spindevorterne, forsynet med mange små spindetappe. Cribellum anses for dannet af de forreste, mediane spindevorter.
Condyl: ledknude; basal knude lateralt på chelicerenes grundled.
Cuspule: Engelsk udtryk for et kort, modificeret hår (seta).
Cuticula (= kutikula): exoskelettet; huden, det ydre skelet = integument. Kaldes også ham.
Cymbium: tarsen på hannens palpe. Kaldes også bulbedækket fordi det dækker bulben (bulbus).
Distal haematodocha: den haematodocha der adskiller tegulum fra den yderste gruppe af scleriter i hannens palpe.
Distalt: yderst. Placeret væk fra kroppens centrum.
Dorsum: oversiden.
Dorsalt: på oversiden af kroppen.
Ecribellat: edderkop uden cribellum.
Ecdysis: hudskifte = hamskifte. Den afkastede hud kaldes exuvium.
Efterbagkrop: = analtuberkel; en lille, næsten trekantet forlængelse af bagkroppen (abdomen) over spindevorterne. Benævnes ofte ”halen”. Det er dog ikke en hale, men 3 små led, hvor gattet (anus) udmunder. Sammenlign med colulus, der sidder under (foran) spindevorterne.
Embolus (f = emboli): hannens parringsorgan; indtrængende del af den hanlige palpes bulbe, sædvanligvis tynd, stærkt sclerotiseret, skarpt tilspidset med udmunding af sædkanalen. Embolus er den væsentligste sclerite I den yderste gruppe af scleriter I hannens palpe.
Endit: en udvækst på palpens coxa. Kaldes også maxil og gnathocoxa eller gnathobase. Fungerer som en tyggeflade.
Entelegyne: edderkopper, hvor hunnerne har et epigyn med separate kanaler til sædtransport under insemination (mod spermathecae) og befrugtning (mod uterus). Se også haplogyne.
Epiandriet: en utydelig struktur på undersiden af edderkoppehannens bagkrop, lige bag epigastralfuren.
Epigastralfure: en stor tværspalte på den forreste del af den ventrale side af abdomen (bagkroppens underside).
Epigyn eller epigynum (f = epigyna): kønsfelt; en hård plade på den ventrale side af hunnens abdomen på hvilken de genitale åbninger (gonoporerne) befinder sig. Det er kun fuldt udviklet hos adulte hunner af entelegyne edderkopper; hunner af Mygalomorphae (Fugleedderkopper) og haplogyne Araneomorphae (Ægte edderkopper) har ikke noget epigyn. Et epigyn kan have særlige fremspring: scapula og parmula. Epigynet kan være delt af et septum.
Exoskelet: se cuticula.
Exuvium: den afkastede hud (ham).
Femur (f = femora): tredjeinderste led på ben og palper; kaldes også lår.
Fod: = tarsus.
Fovea: rygfure; en central fordybning på cephalothorax, ofte reduceret til en mørk langsgående stribe; den svarer til en indre kam, til hvilken muskler fæstner. Kaldes på engelsk også ”thoracic groove”og på tysk ”Rückengrube”.
Genital åbning: = gonopore.
Giftkroge: de yderste led på chelicererne, hos de fleste arter med giftkirtlers åbning i spidsen. Kaldes i ældre litteratur mandibelklo.
Gnathobase: = gnathocoxa = endit
Gnathocoxa: = endit.
Gonopore: Den genitale åbning; lokaliseret i epigastralfuren. Danner åbningen fra uterus hos hunner og fra testiklerne hos hanner
Guanin: det hvide nitrogenholdige eskret, edderkopper udskiller. Kan også deponeres som hvide krystaller, der danner hvid baggrund i abdomen i forhold til pigmentfarver.
Haematodocha (f = haematodochae): blære, der fungerer som en slags svulmelegeme i hannens palper: haematodocha kan ekspandere og adskiller palpens scleriter, hvorved en parring muliggøres. Der er tre slags haematodochae: basal haematodocha, median haematodocha og distal haematodocha.
Hale: se efterbagkrop.
Ham = huden, exoskelettet, cuticula.
Haplogyne: edderkopper, der mangler epigyn med separate kanaler til sædtransport ved insemination og befrugtning. De har således kun et par kanaler til transport af sæd fra uterus til spermathekerne (spermathecae) under inseminationen og tilbage til uterus under befrugtningen. Se også entelegyne.
Hjertemærke: tegning midt på og forrest på abdomen – over det rørformede hjerte. Afvigende i farve fra resten af abdomens overside.
Hoftering = trochanter.
Hæmolymfe: blodlignende væske i spindlernes åbne kredsløb.
Integument: det ydre skelet, kutikula.
Karteapparat: se calamistrum.
Kitin: = chitin.
Klo (f = kløer): se tarsalkløer.
Klodusk: = scopulaen i tarsens spids.
Klofure: = cheliceral fure; den fure på chelicerernes grundled, hvori giftkloen hviler, når den ikke anvendes.
Knæ: = patella.
Konduktor: støttelamel for embolus; stærkt sclerotiseret, rendeformet fremspring på hannens palpe.
Kondyl: se condyl.
Kutikula: = cuticula.
Kønsfelt: gammel betegnelse for epigyn.
Labium (f = labia): ”underlæben” = sklerit mellem enditerne, placeret lige foran sternum.
Labrum (f = labra): ”overlæben” = en munddel, der sidder skjult af chelicererne. Benævnes også rostrum.
Lateralt: på siden af kroppen.
Laterigrad: bevæger sig sidelæns som en krabbe og har benene rettet ud til siden. Sammenlign med prograd.
Lorum: sclerotiseret plade på oversiden af petiolus.
Lungedække: Plade der dækker indgang til boglunge.
Lyriforme organer: sanseorgan, der registrerer bøjninger og anden form for spænding i cuticulaen. Organet består af mange tynde, parallelle plader, der vender kanten mod overfladen. Det ses som et sclerotiseret, stribet hudparti, der distalt støder op til et smalt, hårløst og blødhudet område.
Mandibler: = chelicerer (i ældre litteratur).
Mandibelklo: = giftkrog (i ældre litteratur).
Maxil: = endit (i ældre litteratur).
Median haematodocha: den haematodocha, der adskiller subtegulum fra den næste gruppe af scleriter I hannens palpe.
Mediant: midtstillet, midterste.
Mellemfod: = metatarsus.
Metatarsus (f = metatarsi): næstyderste led på ben. Kan kaldes mellemfod.
Muskelmærker: = sigilla (e = sigillum); små partier af sclerotiseret hud, der tjener som fæste for nogle muskler, der går fra ryg til bug.
Mygalomorphae: underordenen ”Fugleedderkopper”, hvortil kun en dansk art tilhører: Nordisk Fugleedderkop (Atypus affinis). Øvrige danske edderkopper tilhører Araneomorphae.
Onychium: = prætarse; et lille segment yderst på tarsus, på hvilket kløerne sidder. Ses ikke hos alle edderkopper.
Opisthosoma = abdomen.
Palpe = pedipalpe: det andet par vedhæng forrest på cephalothorax. Består af coxa, trochanter, femur, tibia og tarsus. Har altså i modsætning til benene ikke en metatarsus. Palperne er hos hanner omdannet til sekundære parringsorganer: Hannens palpe har en opsvulmet tarsus (cymbium), hos nogle arter har cymbium et basalt vedhæng paracymbium. Cymbium bærer parringsorganet bulbus. Bulbus er meget komplekst bygget og sammen med andre dele af palpen meget forskellige fra art til art. Palpernes udseende er derfor den vigtigste karakter til artsbestemmelse af hanner.
Palea: den yderste del af tegulum; som oftest delvis membranøs.
Pandebånd: = clypeus.
Paracymbium: udvækst ved basis af cymbium hos nogle grupper af edderkopper. Vigtig ved artsbestemmelse hos mange tæppespindere (Linyphiiae). Se yderligere under palpe.
Parmula: et fremspring på epigynet bag gonoporerne. Sammenlign med scapus.
Patella (f = patellae): segmentet mellem femur og tibia på ben og palper. Kaldes også knæ.
Paturon: chelicerernes basale segment; chelicerernes grundled.
Pedicel: bagkropsstilk; den smalle forbindelse mellem cephalothorax (forkrop) og abdomen (bagkrop). Kaldes også talje, stilk og petiolus.
Pedipalpe = palpe.
Petiolus: = pedicel.
Posterior: bagerst. Modsætning til anterior.
Procurv: kurve, der vender åbningen mod fronten: En procurv øjerække har således de laterale øjne tættere på fronten end de mediane øjne. Modsætning til recurv.
Prograd: edderkopper, der har benene I og II rettet fremad og benene III og IV bagud. Modsætning til laterigrad.
Prolateral: den side af benet, der vender fremad.
Promarginal: Den side af den chelicerale fure (klofuren), der vender fremad (mod forenden af en edderkop). Særligt brugt ved beskrivelsen af tandplaceringen på chelicererne. Det modsatte af retromarginal.
Prosoma: den forreste del af en edderkop, omfatter cephalothorax og dets vedhæng.
Proximal haematodocha = basal haematodocha.
Prætarse: = onychium.
Radiærstriber: striber der udgår radiært fra centrum af fx carapax eller sternum.
Receptulacum seminis (eller blot receptaculum): = spermatheca.
Recurv: kurve, der vender åbningen mod bagenden: En recurv øjerække har således de laterale øjne tættere på bagenden end de mediane øjne. Modsætning til procurv.
Retrolateral: den side af benet, der vender mod bagenden.
Retrolateral tibialapofyse (RTA): en sidestillet apophyse eller udvækst på tibialleddet på palpen hos voksne edderkoppehanner i nogle grupper af edderkopper. Er placeret på ydersiden af tibialleddet og formen er artsspesifik. Se også tibialapophyse.
Retromarginal: Den side af den chelicerale fure (klofuren), der vender bagud (mod bagenden af en edderkop). Særligt brugt ved beskrivelsen af tandplaceringen på chelicererne. Det modsatte af promarginal.
Rostrum: = labrum.
RTA: = Retrolateral tibialapofyse.
Rørtrachéer: = trachéer (som modsætning til bladtrachéer/boglunger).
Sclerit: en enkelt sclerotiseret (hård) plade, der udgør en del af det ydre, hårde skelet, integumentet. Særlige scleriter danner vigtige strukturer i hannens palpe.
Scapus: en slang, stav- eller tungeformet tap på epigynet hos nogle edderkopper, fx hos nogle hjulspindere (Araneidae) og tæppespindere (Linyphiidae). Scapus sidder foran gonoporerne. Sammenlign med parmula.
Scopula (f = scopulae): klodusk; en børste af hår på den ventrale side af det yderste bensegment, tarsus. Fremmer grebet på underlag eller bytte. Ordet betyder ”lille kost”. Findes kun hos edderkopper med kun 2 kløer på tarsus.
Scutum: en sclerotiseret (hård) plade på abdomen.
Sekundære parringsorganer: edderkoppehanners fortykkede palpespidser: hanedderkopper danner sædceller i testiklerne, men når sæden er udskilt gennem genitalieåbningen (gonoporen) overføres den til et sædvæv, hvorfra den optages i palpernes bulbe.
Septum: skillevæg; bruges særligt om skillevægge i et epigyn.
Serrula: en række af små tænder langs den forreste kant på en endit.
Seta (f = setae): børste; hårlignende, spids og fleksibel struktur på ben, palper og krop. Kaldes også hår. Sammenlign med torn (spine på engelsk) og trichobotrium.
Sigillum (f = sigilla): = muskelmærke.
Skinneben: = tibia.
Sklerit = Sclerit.
Stabilimentum (f = stabilimenta): iøjnefaldende bånd af tyk silke, der går tværs over hjulspind, fx i spind af hvepseedderkop (Argiope bruennichi) og keglerumpe (Cyclosa conica).
Stadium (på engelsk ”instar”): tilstanden mellem to hudskifter. Fx har stadium IV gennemgået 3 hudskifter siden det forlod ægkokonen som stadium I.
Subadult: det sidste stadium før adult.
Subtegulum: en sclerit, der følger efter den basale haematodocha i hannens palpe.
Spermatheca, (f = spermathecae): blærelignende indre struktur hos hunedderkopper. Opbevarer sædcellerne efter inseminationen. Kaldes også receptulacum eller mere præcist receptulacum seminis.
Spigots: = spindetappe.
Spindekirtel: En kirtel, der gennem en spindetap presser det sekret ud, som i luften størkner til silketråde. Til hver spindetap hører en spindekirtel. Der findes 7 typer, svarende til hver sin typiske form for spindetap. De færreste arter har alle 7 typer.
Spindeplade: se cribellum.
Spindetappe (spigots på engelsk): små tappe på spidsen af spindevorterne gennem hvilke silken kommer ud. Hver spindetap har en spindekirtel. Der kan være flere end 600 fordelt på de 3 par spindevorter.
Spindevorter: silkespindende vedhæng på abdomen, oftest placeret i tre par: de forreste lateralt, de mellemste mediant og de bagerste lateralt. Alle er forsynede med små spindetappe gennem hvilke silken udskilles.
Spirakler: ånderørsåbninger; trachéernes udmundinger.
Sternum: brystplade eller bugskjold; stor sklerit på den ventrale side af cephalothorax, mellem benenes coxae.
Stridulationsorgan: en serie tynde ribber på en sklerit, ofte lateralt på chelicererne. Danner en stridulerende fil; den modsvares af en serie af korte, stive setae (børster) eller vorter på en anden kropsdel som kan føres langs filen for at frembringe en stridulationslyd.
Sædvæv: et lille, ofte trekantet spind, hvorpå hannen afsætter sin sæd fra kønsåbningen på bugsiden. Sæden opsamles derefter med pappens bulbe ved at spidsen af embolus dyppes i sæddråben.
Tapetum (f = tapeta): lysreflekterende krystalinsk struktur bag celler i retina (nethinden) i de sekundære øjne.
Tarsalkløer: kløer i spidsen af tarsus. Der er enten et enkelt par, ofte skjult af en klodusk, eller et par samt en tredje, enkelt klo, som er meget mindre end de to andre og placeret under de parrede kløer; disse kløer er sædvanligvis pectinerede (forsynet med en kam af tænder).
Tarsalorgan: en receptor; ses oftest som en meget lille fordybning på den dorsale side af tarsus. Hos nogle familier er dette organ dog veludviklet og ses tydeligt stikke ud over det omgivende integument.
Tarsus: yderste led på ben og palper. Kan kaldes fod.
Tegulum: den sclerit, der sammen med den mediane apophyse og conductor udgør den væsentligste del af midterdelen i hannens palpe – mellem den mediane og den distale haematodocha. Den del af bulbus som indeholder sædkanaler og som ender i embolus.
Tibia: segmentet distalt for patella på ben og palper. Kaldes også ”skinneben”.
Tibialapofyse (apophyse): en apofyse på tibia på hannens palpe.
Trachéer = trakéer (e = traké) (eller f = tracheae, e = trachea): tynde, sklerotiserede indre rør, der er en del af det respiratoriske system hos mange Araneomorphae. De åbner på venter (bugsiden af abdomen) gennem en eller flere tracheale spirakler (trachéåbninger).
Trichobothrium (f = trichobothria): sansehår; spinkle, hårlignende strukturer på ben og palper, placeret i en lille hulning (alveolus). Følsomme over for luftbevægelse. Sammenlign med seta og torn. Kaldtes tidligere undertiden ”hørehår”, men det er en uheldig betegnelse. På tysk kaldes de Becherhaare (bægerhår) vel fordi alveolus kan ligne et lille bæger.
Torn (spine på engelsk): spids, stiv struktur der sidder på krop eller lemmer. (Sammenlign med seta og trichobothrium).
Trochanter: næstinderste segment i ben og palper. Kan kaldes hoftering.
Uterus: den del af hunnens indre kønsorganer, hvor de befrugtede æg opbevares indtil æglægning.
Venter: bugsiden af abdomen.
Ventralt: på undersiden af kroppen.
Vulva: den indvendige del af de hunlige kønsorganer hos edderkopper. Består af bl.a. indgangskanaler, spermatechae og befrugtningskanaler (i entelegyne edderkopper; haplogyne edderkopper har kun tilførselskanaler og spermatechae).
Ægkokon: det spind, hunnen spinder om æggene, når de er gydt. Der spindes en ny ægkokon for hver gydning.
Øjeformel: øjnenes indbyrdes placering, oftest udtrykt med tal adskilt af bindestreger, fx 4-2-2, der betyder at øjnene sidder i tre rækker med 4 i forreste, 2 i mellemste og 2 i bagerste række (som hos Salticidae, springedderkopper).D
Kilder: (Flere af værkerne findes i nyere udgaver!).
Beccaloni, J. 2009. ”Arachnids”, Natural History Museum, London.
Bee, L. & Oxford, G. & Smith, H. 2017: “Britain´s Spiders. A field guide”. Princeton University Press.
Brændegaard, J. 1966: “Edderkopper I”, Danmarks Fauna 72, Gads Forlag.
Foelix, R.F. 1982: Biology of Spiders”, Harvard University Press.
Heimer, S. & Nentwig, W. 1991: “Spinnen Mitteleuropas”, Verlag Paul Parey.
Platnick, N. I. (ed) 2020: ”Spiders of the World. A Natural History”, Ivy Press.
https://en.wikipedia.org/wiki/Glossary_of_spider_terms
https://en.wikipedia.org/wiki/Epigyne
https://en.wikipedia.org/wiki/Palpal_bulb
http://www.edderkopper.net/Forum/smf_1-1-11_install/index.php?topic=2401.msg15603#msg15603
samt diverse bestemmelsesværker, især diverse bind af ”Tierwelt Deutschlands”.