Mosskorpioner (Pseudoscorpiones)
Mosskorpioner er fascinerende, små spindlere. Deres meget store klosakslignende palper og deres segmenterede bagkrop (opistosoma) får dem til at ligne miniatureskorpioner. Deraf det videnskabelige navn: Pseudoscorpiones betyder ”falske skorpioner” og de kaldes da også på engelsk ”false scorpions”. Der er selvfølgelig ikke noget pseudo/falsk over dem – de er helt deres egen orden inden for Arachnida. I ældre litteratur kan ordenen hedde Pseudoscorpionida, Chelonethida eller Chelonethi.
Det er simpelthen morsomt at se en årvågen mosskorpion kravle rundt med løftede klosakse. De minder ret meget om små (0,7-12 mm) skorpioner uden hale. Deres pedipalper (palper) kan have giftkirtler, og deres chelicerer (kæber) har silkekirtler. Deres silke bruges ikke til at fange bytte, men til at bygge silkekamre til overvintring, hudskifte og æglægning.
Skitse af mosskorpion
© Kaj Nissen
Almindelig mosskorpion – Neobisium carcinoides
© Kaj Nissen
Der er mere end 3.600 arter beskrevet over hele verden, i Danmark har vi 21 arter. De findes i mange miljøer, men alle lever på land – findes typisk i mos (deraf navnet) under nedfaldne blade, i træsmuld, under bark og i hulheder i jorden. De kaldes undertiden bogskorpioner fordi en enkelt art undertiden findes i bøger/indendørs, men det er et dårligt navn, da de fleste lever i naturen.
De er små og bemærkes sjældent på grund af deres lille størrelse på trods af at de er almindelige i mange miljøer. Når folk ser mosskorpioner, især indendørs, forveksles de ofte med flåter eller små edderkopper, men de har en helt anden bygning: De er små arachnider med en flad, pæreformet krop og tang-lignende pedipalper.
En mosskorpion har otte ben med fem til syv segmenter hver; antallet af sammensmeltede segmenter bruges til at skelne mellem familier og slægter. De har to meget lange pedipalper med klosakse, der meget ligner de, der findes på en skorpion. Pedipalperne består af en immobil “hånd” og en mobil “finger”. En giftkirtel og kanal er normalt placeret i den mobile finger; giften bruges til at immobilisere bytte. Under fordøjelsen udspyr mosskorpioner fordøjelsesenzymer over byttet og indtager derefter de flydende rester.
Undertiden ser man en mosskorpion, der med en klosaks har bidt sig fast i et ben på fx en flue. Det er et fænomen, der kaldes phoresi (phoresy), en form for kommensalisme, hvor en organisme bruger en anden til transportformål. Mosskorpionen skader altså ikke fluen, men bruger den blot som taxa 😊.
Bagkroppen (abdomen eller opisthosoma) består af tolv segmenter, hver beskyttet af sklerotiserede plader (tergitter på oversiden og sternitter på undersiden). Abdomen er kort og afrundet bagpå (og strækker sig ikke ud i en segmenteret hale som hos skorpioner). Farven på kroppen kan være gulbrun til mørkebrun, mens pedipalperne med klosakse ofte en kontrastfarvede. De kan have to, fire eller ingen øjne.
Vi arbejder på at udfærdige uddybende tekster om mosskorpioners biologi.
Indtil videre kan vi henvise til:
Wikipedia om mosskorpioner
